Svæveflyvekonference 2013: Kan vi udvikle svæveflyvningen ?

I weekenden den 23.-24. november afholder DSvU konference.

alt  

Konferencen afvikles igen i år på Dalum Landbrugsskole, Odense, Hvor DSvU konferencen 2012 både handlede om at udvikle sig som pilot og som klub, så er det valgt, at konferencen i 2013 specifikt skal handle om klub- og organisationsudvikling.

Vi skal have ændret medlemstilbagegang til fremgang! Emnet har formentlig mest appel til klublederne, men vi inviterer alligevel alle til at komme og være med. Fundamentet for forandring i foreninger drevet af frivillige er den brede forståelse og den brede opbakning. Uden det fundament kan lederne intet gøre. Samtidig har vi også konstateret, at mange svæveflyvklubbers bestyrelse bruger rigtig meget tid på drift af foreningen, men hvis bestyrelsen  skal bruge tid på drift, så skal de have praktisk hjælp af medlemmerne til at udvikle foreningen.

Alle medlemmer er velkomne

Det er IKKE et traditionelt formandsmøde, så pas på med tro, at alt er ”ligesom det plejer”. Lørdagen er en åben konference, hvortil alle danske svæveflyvere er inviteret. Den er bygget op omkring 3 – 4 indlæg fra ind- og udenlandske foredragsholdere og efterfølgende debat. Efter aftensmaden er der workshop med deltagene i det nyligt etablerede Perspektivplanudvalg, og hvad resten af aftenen kan bringe er helt op til deltagerne (Overnatning på stedet kan anbefales).

Efter morgenmaden søndag, afholdes det traditionelle formandsmøde, hvor HB i fællesskab med klublederne arbejder med oplæg til vedtagelse på Repræsentantskabsmødet 2014. Denne del er kun åben for deltagere, der har accept fra hjemmeklubbens bestyrelse.

Program og tilmelding vil snarest være tilgængeligt. Vi vil også følge op med en præsentation af de enkelte elementer på konferecen.