Svæveflyvekonference 2012: Robert Danewid optræder.

Exit Uli Schwenk - Entry Robert Danewid (

Uli Schwenk har desværre måttet melde afbud til vores konference, men til gengæld har vi været så heldige at få Robert Danewid fra Sverige (bedre kendt som "Robban") til at komme og holde et indlæg om hastighedsoptimering, der er et emne der burde kunne inspirere mange piloter.  Foredraget er et sammendrag af en artikelserie i tre dele, som har været bragt i svenske Segelflygsport.

Robert er ikke hr hvem-som-helst. Pt. er han formand for den svenske svæveflyver Union, Segelflyget, kasserer i European Gliding Union samt Nordisk Sekretær.  Han har været drivende kraft bag dannelsen af det svenske svæveflyveblad Segelflygsport, en af de to initiativtagere til det nordiske kursussamarbejde Svedanor, leder af Svæveflyve VM 2006 i Sverige, Steward ved mange store konkurrencer og meget andet. Ingen begriber, hvordan han også klarer at drive et ingeniørbureau med 12 - 13 ansatte og få tid til at lufte sin private ASW-28-18.

Robert bor i Malmø, er hyppig gæst i Danmark, forstår udmærket dansk og er en stor fan af dansk mad og drikke. Så glæd dig til at træffe ham på nært hold.


Det reviderede program kan ses her.

Tilmelding til konferencen her.