To danske dagssejre til EM i Lasham

Henrik Breidahl i 15 m og Arne Boye-Møller i 18 m klasserne tog hver en dagssejr.


Henrik har det rigtig fint efter dagssejren

Arne ser lidt skeptisk ud trods dagssejren

Det var ikke vejr til de store opgaver, så 15 m skulle flyve en 201 km racing task nordpå til Oxford og lidt forbi, og 18 m skulle flyve 207 km ad næsten samme rute. Der er meget luftrum, de skal flyve udenom, så konkurrenceledelsen har ikke de store muligheder for at variere opaverne.

Henrik gennemførte med 86 km/t og høstede 736 points. Arne gennemførte med 101 km/t og fik 623 points for besværet.

Efter dagens flyvninger ligger Arne samlet som nr. 9 og Henrik ligger på en 11. plads og Morten er på en 17. plads.

Indtil i dag har det været lidt på jævne med vores drenge i Lasham. I går landede Morten ude og dag 5 måtte Arne også lande ude, så helt nemt er det ikke. Men der er stadigvæk tid til at forbedre placeringerne.

Kommende begivenheder

9 dec
15 dec
HB Møde, Arnborg med personale
15. december 2023 13:00
13 jan
FI(S) Kursus Arnborg, Faglig teori
13. januar 2024 - 14. januar 2024
13 jan
Teoretisk TMG FI(S) Kursus, Herning
13. januar 2024 9:00 - 17:00
17 jan
HB møde Teams
17. januar 2024 19:00