Invitation til SM 1. afdeling 2019.

 

Dansk Svæveflyver Union og Nordsjællands Svæveflyveklub har fornøjelsen af at indbyde til 1. afdeling af Sjællandsmesterskaberne 2019.

Hvornår: 17 - 19 maj 2019

Sted: Nordsjællands Svæveflyveklub, Kurreholmvej 39, Gørløse (EKGL)

Der flyves i en samlet klasse, ”Multiclass”, med de relevante handikap for alle fly. Opgavetyper vil være ”hastighed over lukket bane”, samt evt. AAT-opgaver (arealopgaver).

Til dokumentation for flyvningerne anvendes udelukkende IGC godkendte GPS-loggere, og der vil blive anvendt vendepunkts-kataloget fra Termikligaen. Der flyves efter modificerede SUN-AIR CUP-regler (med 50 km og 2 timer for 1000 point).

Har man Flarm installeret, opfordres man til at holde den tændt, både af hensyn til sikkerheden, men også så andre kan følge konkurrencen på nettet via live.glidernet.org.

Resultaterne bliver publiceret på http://www.soaringspot.com og IGC-filer skal fremsendes til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Der afholdes orienterende briefing med praktiske forhold, organisering, vejr, start-og ankomstprocedurer mm. kl. 09:30. Der er opgavebriefing på et nærmere angivet senere tidspunkt, dog senest ½ time før første start. Der vil være mulighed for både spilstart og flyslæb til aktuelle priser.

Der arrangeres fællesspisning fredag og lørdag aften til rimelige priser, omfattende morgenmad, frokost og aftensmad (tilmelding nødvendig), og det er muligt at overnatte på flyvepladsen i campingvogn eller telt (eller på gulvet i briefingrummet).

Tilmelding foregår pr. mail på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med angivelse af:

  • Navn på pilot(er), klub og fly (registrering/konkurrencenummer)
  • deltager i frokost fredag (j/n)
  • deltager i aftensmad fredag (j/n)
  • deltager i morgenmad lørdag (j/n)
  • deltager i frokost lørdag (j/n)
  • deltager i aftensmad lørdag (j/n)
  • deltager i morgenmad søndag (j/n)
  • deltager i frokost søndag (j/n)

Sidste frist for tilmelding er mandag d. 13. maj. Ved senere tilmelding kan du ikke påregnes at du kan spise med i fællesspisningen.

Deltagergebyr er 200 kr. pr. fly, der betales ved konkurrencens start. Al betaling skal ske via MobilePay nr.: 17149 (NSF MobilePay).

Deltagelse er også mulig for piloter fra klubber udenfor Sjælland og øerne.

Opgaverne vil blive lavet således, at alle kan deltage.

Vi håber selvfølgelig at kunne arrangere godt flyvevejr og glæder os til at se jer.

 

 

Kommende begivenheder

20 apr
FFF FORÅRSLEJR, ARNBORG
Dato 20. april 2024 - 28. april 2024
26 apr
1. afdeling af SM, afvikles af PFG/ KF
26. april 2024 - 28. april 2024
27 apr
Spring Cup, Herning
27. april 2024 - 4. maj 2024
4 maj
NH SAMLING 2 ARNBORG
4. maj 2024 - 5. maj 2024
9 maj
DM ARNBORG + TRÆNING 5 DAGE FORINDEN
9. maj 2024 - 19. maj 2024