DM dag 6

Godt vejr gav opgaver på rimelige længder. Alle opgaver lå i det midt- og vestjyske med ben henover og lige omkring Arnborg med afstikkere mod vest og op til Ulfborg og i øst ud til Christianshede Flyveplads.

Standard og 18 meter klasserne fløj en 305 km opgave, 15 meter og 2-sædet klasserne fløj 258 km og klub klassen skulle ud på 255 km. I standardklassen var der fire udelandinger og i 18 meter var der en enkelt. Alle i 2-sædet klassen gennemførte og der var en enkelt udelanding i 15 meter klasssen.

Dagsvindere:

  • Standard: Filip Bojanowski
  • 15 meter: Stig Øye
  • Klub: Jan Walther Andersen
  • 18 meter: Morten Bennick
  • 2-sædet: Hoeck og Nielsen

Vi er på dag 6 af 11, og der begynder at tegne sig en fordeling af medaljer. Arne Boye-Møller i 18 meter klassen er den der har den største pointmæssige afstand til sine konkurrenter, derefter følger Johnny R. Jensen i 15 meter klassen. Men i de øvrige klasser ligger de første tre placerede meget tæt.

I klubklassen lagde Sviatoslav Roublev sig på førstepladsen fra første flyvedag, en position han ikke har givet fra sig endnu, men Rasmus Ørskov på anden pladsen har imidlertid hentet meget ind på ham efter en middelmådig præstation i de første flyvninger. Steen Elmgaard har fløjet stabilt godt og er på tredjepaldsen. Jan Walther Andersen er nok ude af medaljekampen i klubklassen efter en udelanding mandag.

Sviatoslav flyver kun sit andet senior DM og har vist imponerende flyvning.

Morten Bennick i 18 meter klassen måtte sidde over på første flyvedag (dag 2) på grund af en forkølelse, men den er han færdig med nu og kvitterede med en suveræn førsteplads. Henrik Breidahl indtager anden pladsen.

I dag besøgte TV MidtVest SFC Arnborg, og indslaget fra DM kan ses på nettet.


TV MidtVest tirsdag den 15. maj 2018, kl. 19:30.