Poul Smed er død


Poul G. Jørgensen - også kendt som Poul Smed eller slet og ret: Smeden er død 85 år gammel.

Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelse om at Poul G. Jørgensen efter længere tids sygdom er død den 1. juli 2017, 85 år gammel.

Poul har hele sit liv været dybt involveret i dansk svæveflyvning, på klubniveau og i Unionen.

Poul startede med at svæveflyve i Polyteknisk Flyvegruppe, senere i Havdrup Svæveflyveklub, hvor han fra 1959 og frem til klubbens fusion i 1969 med ”Gruppe 66” var formand.

Her blev Øst-Sjællands Flyveklub dannet, og Poul var formand for den nye klub frem til 1973.

Poul har i løbet af sit svæveflyver liv været en drivende kraft i en mængde projekter i klubben og i Unioner. Tilnavnet Poul Smed kom ikke ud af ingenting, han havde altid gang i konstruktionen af et eller andet, transportvogne, hangarporte, spil, blot for at nævne enkelte ting.

Æret være hans minde,

Peter Eriksen, formand DSvU