Lezno update - VM 2014 i Leszno er slut.

VM 2014 i Leszno er slut.

Bedst placerede dansker blev Peter Eriksen på en 7 plads i 18 m. vinder blev Karol Staryszak og Arne Boye-Moller blev nr. 16 ud af de 46 deltagere.
I 15m vandt Sebastian Kawa overlegent med Henrik Breidahl på en 17 plads og Mogens Hoelgaard som nr. 35
I åbenklassen kom Jan Walther Andersen lige i top 10 - på en 10 plads - og Michael Sommer vandt endnu en gang i åbenklasse VM.
Åbenklasse:

1.       Michael Sommer, GER,  7505 point, EB 29

2.       Andrew Davis, GBR, 7452 point, JS-1C

3.       Killian Walbrou, FRA, 7333, JS-1C
18m:

1.       Karol Staryszak, POL, 7246 point, ASG 29

2.       John Coutts, NZL, 7239 point, JS-1B

3.       Lukasz Wójcik, POL, 7163 point, JS-1C
15 m:

1.       Sebastian Kawa, POL, 7707 point, Diana 2

2.       Wolfgang Janowitsch, AUT, 7373point, Ventus 2A (Henrik Breidahl's gamle 5A)

3.       Jean-Denis Barrois, FRA, 7318 point, ASW 27B

Konkurrencen bar præg af en urutineret konkurrence ledelse - så opgaver og vejr passede ikke altid helt godt sammen. I de første 5 dage blev der udskrevet AAT opgaver - som nok betød at lokalkendskab var en fordel. Afslutnings ceremonien blev flyttet til afholdelse inde i Leszno by - og en time senere end oprindelig planlagt. Det betød desværre at en del var kørt - da de var afhængig af fly afgange - færger - eller skulle nå på arbejde hjemme om dagen efter.

 Lezno VM_2014

 

 


 

Nu må vi være udhvilet og klar igen …….

image

Efter en hviledag kommer en aflyst dag! Sådan blev det desværre.

Men lad os lige skrue tiden tilbage til søndag, hvor Peter Eriksen igen gjorde det virkelig godt i sin ASG29  i 18 meter klassen.

Dagens opgave gik 150 km mod SØ, derefter 80 km mod NV og så hjem til Leszno. Allerede inden åbning af startlinien blev klart for os, at vejret overudviklede med regn- og tordenbyger ved Wroclaw.

Den luftmasse havde planlagt en nordlig kurs. Kort efter afgang skete det samme ved Ostrow Wielkopolski. Og det gik stærkt.

Hele feltet skulle således passere gennem et dårligt område på vej mod første vendepunkt. Peter finder termik på kanten og får 5 m stig til 1900 meter. Det bringer ham godt igennem regnen og frem til 1 vp.

Derefter er det ”luskeflyvning” op til 2 vp hvor Peter tager alt det stig han møder, vel vidende, at det nemt kan blive en dag med mange udelandinger.

I et forsøg på at gennemflyve endnu et kraftigt nedbørsområde på vej mod vest, må Peter give op og starte motor. Af sikkerheds grunde vælger han senere at lande på flyvepladsen ved Ostrow da han ikke kan komme vest på. Jan og Arne lander på samme plads sammen med mange andre VM fly. Da flyvelederen ikke taler engelsk, overtager Arne kontrollen over radio og luftrummet, til stor overraskelse for de landende VM-piloter. Dagen på Ostrow slutter med, at de hjælper den polske præsident af sted i en helikopter - sådan lidt på afstand for ikke at blive anholdt af sikkerhedsfolk.

/ Ulrik Eilert

 

International aften torsdag

Lezno - International aften


Team DK deltog i det fantastiske event hvor alle nationer fik mulighed for at brillere med egnsretter og nationale drikke.
Alle var i højt humør, og aftenen startede med et ”familiebillede” taget fra fugleperspektiv.

Desværre har vejret drillet, så flyvningen har været aflyst torsdag og fredag. Men flyvevejret er på vej tilbage til Leszno, og vi forventer flyvning lørdag og søndag.

De danske piloter er pt placeret midt i feltet i den totale stilling efter 4 dage, og det kæmpes hårdt på alle fronter, for at bringe os op hvor vi hører hjemme.

...

Lezno 2014_-_dag_2_1024x687

Dag 2 i Lezno

Mandagen bød på udfordrende 3 timers arealopgaver til alle klasser - mod syd og øst. De danske piloter brugte en del energi på at ”taktikke” på afgangslinien. Det handler om at komme med det rigtige tog.

Vest for Wroclaw havde en større CB´er valgt at smide vand lige midt i et vendepunktsarealet, så det var ikke ligegyldigt hvordan 15-meter klassen taklede den udfordring. Flere cb´er blev dannet i en linie mod nordvest med kurs mod Leszno.

Team DK glæder sig over at Peter Eriksen i 18-meter klassen placerede sig som en flot nr. 4 med en gennemsnitshastighed på 136,8 km/t. Samlet er Peter nu på en 8 plads.
Jan W. Andersen rykker også op, og er nu samlet nr. 8 i åben klasse.

Mogens, Henrik og Arne gjorde deres bedste selvom det ikke altid giver bonus, så det bliver spændende at følge deres resultater de kommende dage.

Vi fik alle fly hjem inden et voldsomt uvejr med torden og styrtregn lukkede Leszno. Enkelte piloter valgte at flyve igennem uvejret i rigelig højde til at nå hjem, andre måtte blive ude østpå og vente. Det kostede dyrt – men det var ”safe flying”.

WGC2014

1. dag til VM viste vejret sig at bliver bedre end de danske piloter havde forventet. Der blev udskrevet arealopgaver - og specielt i den vestlige del af konkurrence området var der ret mange skyer. Det blev derfor lidt et spørgsmål om hele, om man fandt den rigtige termikboble i 1. sektor - der kunne bringe en hurtigt i 2000 m.

Bedst placerede dansker blev Jan W Andersen på en 12 plads med 132.5km/h i åbenklassen. Det blev ikke en 1000 point dag - så point "tabet" til de førende er fortsat til at overse.
De danske piloter havde ikke regnet med at vejret ville blive så godt som det viste sig, så de startede forsigtigtud, men i morgen er strategien at der skal mere fart på.

I åbenklasse ses der efter de nye 21 m JS1C fra Sydafrika. De 5 fly placerede sig i top 7 - kun med et par Quintus i selskabet. JS1C'er er udstyret med jet motor - og det gav konkurrence ledelsen en ny udfordring i at skaffe jetbrændstof til dem.

Følg med på den officielle hjemmeside: http://www.wgc2014.hb.pl/

Og på den danske facebookside: https://www.facebook.com/WGC2014.TeamDK.Leszno