Klubcoach weekend 2013: 17. - 19. januar

Invitation til Intro weekend for kommende klubcoach’es.

Ordet ”klubcoach”er valgt i mangel af bedre… der tænkes ikke på nogen måde på en ny form for træner, dog ikke være sagt, at klubbens træner ikke også kan være klubcoach hvis der er lyst herfor…

Introduktion:

I breddeudvalget tror vi, at der er mange nye piloter og B-elever der kan have problemer med at holde liv i gejsten for at flyve når de går fra A-skoling, hvor der hele tiden er nye mål der skal nås, normer der skal flyves perfekt og flyvningen med instruktøren.

Der er bred enighed om at Svæveflyvningen er en sport hvor indlæringen aldrig stopper, det handler blot om, at lære at sætte sig det næste realistiske mål. Men hvem hjælper de nye piloter med at fastsætte nye mål, når først de har forladt skolingen og den strukturerede tilgang til flyvning.

Workshops og andre møder, har peget på et behov for at klubberne gør noget aktivt for at fastholde nye piloter samt B-eleverne. Klubcoachen er derfor bredde- og udviklingsudvalgets tilbud om et funktion i klubben der kan fastholde flere i svæveflyvesporten.

Klubcoachen er tænkt som en hjælper for piloterne, til at starte processen med, at lære at sætte realistiske mål for dem selv og opleve succesen ved at opnå dette mål.

altWeekendens indhold
Breddeudvalget lægger op til, at det er weekendens deltagere der i fællesskab sætter rammerne for rollen, som klub coach.


Derudover får deltagerne en grundlæggende introduktion til coaching samt brugbare værktøjer, idet Breddeudvalget har været så heldige, at få kontakt til en meget erfaren coach, Karin Odgaard.

Karin har udover 10 års erfaring, som coach, desuden et solidt kendskab til svæveflyvning både fra en aktiv far, men også som elev i midt-“nullerne” i Silkeborg og Århus flyveklub.

Introduktionen til coaching ved Karin Odgaard vil foregå lørdag, Der er således hele fredag aften og søndag til at fastsætte rammen for klub coachen. Derudover ønsker breddeudvalget, at skabe et nationalt netværk af klub coaches

Hvem kan deltage
Alle er velkomne, men breddeudvalget ser de kommende klubcoaches som personer, der er interesseret i deres klubs fremtid og som vil være med til at motivere, udvikle og inspirere nye S-piloter. Det behøver ikke at være en instruktør eller en klubtræner, men en klubtræner vil givet vis også få et stort udbytte af deltagelse i weekenden.
Klubcoach intro weekenden finder som sagt sted 17. til 19. januar.

Bredde- og udviklingudvalget vil gerne opfordre klubberne til at bakke op om klubcoach initiativet. Det er ikke et initiativ der kun skal hjælpe unionen, men et initiativ der også skal hjælpe den enkelte klub.

Vær opmærksom på, at de fleste klubber vil kunne søge tilskud i deres hjemkommune til at dække omkostningerne ved deltagelse i weekenden.

Bredde og udviklings udvalget glæder os til at se jer

Mvh
Lotte

Hvor:
Trente Mølle
Trentevej 7
5672 Broby

Hvornår:
Fredag d. 17. januar 2014 til søndag d. 19. januar 2014
Nærmere angivelse af tidspunkter følger.

Tilmelding:
Frist d. 10. januar 2014
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Pris:
500 kr.

Prisen dækker kursus, kost og logi fra fredag aften til søndag middag.
Transport er for deltagerens egen regning. Kursisterne skal selv medbringe drikkevarer.

Yderligere information:
Lotte Engelund Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Læg evt. et telefonnummer om at du gerne vil kontaktes.