Svæveflyvekonference 2015: Peter Eriksen beretter fra Kvinde-VM
- Detaljer
- Skrevet af Claus Nedergaard Jacobsen

Peter Eriksen i sin ASG-29 ved VM i Lezno i Polen 2014
Danmark har for andet år i træk været vært for et stort internationalt svæveflyvearrangement: I 2014 var det VGC-rally for veteranfly og i år var det verdensmesterskab for kvinder. Begge arrangementer har været uhyre vellykkede og roste. Selv den største modspiller, det danske vejr, holdt hånden over os ved begge lejligheder. Lad os glædes over succes'en i fællesskab.
Vi er glade for kunne præsentere Danmarks nok største internationale svæveflyveprofil, Peter Eriksen, der var konkurrenceleder for årets Kvinde-VM, og som har lovet at dele de bedste billeder, film og oplevelser fra arrangementet med os.
Peter er nok i virkeligheden mere kendt i udlandet end han er her, men hvis nogen skulle være i tvivl, så er her blot nogle af hans mange meriter:
- Pt. nr. 29 på IGC-ranking listen over alle verdens top-svæveflyvepiloter, den pt. højest rangerende dansker.
- Bedst placerede Skandinav ved VM i Lezno i Polen 2014
- Fransk mester i 2009 og 2014.
- Tidligere præsident i European Gliding Union, EGU, nu ærespræsident
- Sekretær i International Gliding Commission, IGC fra 2004 til 2015.
- Arbejdede i mange år for Eurocontrol i Frankrig, nu selvstændig konsulent