Repreæsentantskabsmøde 2023 - Modtagere og pokaler og guldemblemer.

"På det netop overståede repræsentantskabsmøde blev der traditionen tro uddelt hædersbevisninger til medlemmer som gennemårene har gjort sig særligt fortjent via uegennyttig arbejde for hhv. deres klub og for Dansk Svæveflyver Union.

Erik Jensen, Nordsjællands svæveflyveklub, modtog Göta-pokalen, sammen med følgende indstilling:

Erik Jensen har i mere end 50 år været medlem af Nordsjællands Svæveflyveklubfraførste dag, hvor klubben i 1970 flyttede fra Sandholm til Gør/øse.

Erik har i alle år været et særligt skattet medlem med stor faglig viden inderifor materie/området, som er kommet NSF og alle landets svæveflyveklubber til gavn.

Erik har i mange år været medlem i DSvU's havariberedskab; - har været og er fortsat yderst aktiv som materie/kontrollant, og hvor Erik har videregivet sin faglighed ved at deltage i de udvalgsarbejder der har været ved at implementere de nye Carna-regler, som gælder for flymaterielkontrollen i Danmark.

De skærpede internationale regler for opfyldelse af dokumenterede krav til materie/standarden i Danmark, og som Trafikstyre/sen i første omgang anså som et anliggende de skulle administrere og have betaling for, er som følge at Eriks og få førende kontrollanter i andre klubber, blevet bibeholdt som et område som DSvU fik lov til at varetage, forudsat vi i klubberne kunne fremlægge de fornødne kompetencer overfor Trafikstyre/sen.

Aftalen mellem DSvU og Trafikstyre/sen blev indgået, og er fortsat gældende til stor gavn for klubberne, som trods stort papirarbejde undgår at betale mange penge til Trafikstyre/sen for selv samme arbejde - en omkostning som ville have været en uacceptabel stor økonomisk belastning for klubberne.

Ved indførelsen af reglerne var han en af ARS'er i Danmark, og var derfor rundt i mange klubber på Sjælland for at lave ARC'er, så svæveflyvningen kunne fortsætte på trods af de nye regler.

Erik udfører endvidere en række specialopgaver for DaSK, som i forvejen besidder stor faglighed, men hvor Erik med stor glæde supplerer med egne løsninger som også omhandler andre opgaver end flymateriel, hvilket også gælder i NSF.

Erik har med sundfornuft viderebragt gode holdninger til sine klubkammerater, og der er ingen tvivl om, at den høje materie/standard er medvirkende til at øge flyvesikkerheden indenfor vores sport.

Eriks indsats for NSF er en fantastisk og uvurderlig bedrift, - en bedrift vi alle i klubben værdsætter meget højt."

 

Derudover blev der overrækt guldemblemer:

Torben Lund Simonsen, Forsikringsklubben

"Torben har i snart 35 år været i bestyrelsen for Forsikringsklubben, heraf de fleste år som formand for klubben. Og han har hele tiden haft for øje, at finde de bedste forsikringer til de bedste priser.

Oprindeligt var det kun kasko-forsikring via GF-Forsikring som var i porteføljen. Torben fandt, at GF-Forsikrings administrationsbidrag var alt for højt, og han skabte derfor den nuværende struktur med Forsikringsklubben, der varetager en del administrativt arbejde, således at vi kan få lavere præmier.

Konstruktionen betød, at Torben forhandlede ansvars-forsikringer til fordelagtige priser. Dernæst kom svævefly-trailere ind i ordningen, sidenhen motor-ansvarsforsikringen, hvor han fik lempet en del krav til førerne, og endelig ulykkesforsikring til bedre sikring af passagerer. Hele tiden er Torben på jagt for at forbedre forholdene for danske svæveflyvere.

Torben’s store viden om forsikringer og markedet generelt, har været et uvurderligt grundlag for bestyrelsens arbejde, både i det daglige arbejde med behandling af skader, og også i udformningen af forsikringsbetingelser m.m. Hele tiden vurderes hver forsikrings-kategori for at se om den er optimal og retfærdig for alle flyejerne, så Forsikringsklubben kan tilbyde de bedste forsikringer.

De forskellige administratorer som har været gennem tiderne, har altid kunnet få kyndig vejledning af Torben når der var større udfordringer. Ofte når tingene så allermest håbløse ud, fandt Torben altid en vej ud, f.eks. da en klub fik stjålet 4 fly, og skulle betale 4x selvrisiko. Torben iførte sig arbejdstøjet, og fik forhandlet en aftale med HDI, så de slap med kun én selvrisiko."

Henrik Buur Rasmussen, Flyvestation Skrydstrup Svæveflyveklub.

"Henrik har været medlem i FSS de sidste ca. 38 år og fungeret som vellidt formand uafbrudt de sidste 23 år. Henrik har været en af de bærende kræfter i klubben og igennem hans uegennyttige indsats, været med til at få tingene til at fungere både organisatorisk, men også på materielområdet. Henrik er en all-round mand, som ud over at være formand er instruktør, M-kontrollant, teorilærer, elektronikmand, slæbepilot m.m.

Derudover er han en rigtig god klubkammerat, og lidt af en ”fly nørd” som ved alt om warbirds fra 2. verdenskrig til den mindste dims på et F-16 fly, og fortæller gerne historier fly og flyvning med meget stor entusiasme."

Kaj Lund, Nordsjællands Svæveflyveklub:

"Kaj Lund er nærmest født ind i svæveflyvning gennem sin far, som var mangeårig formand i Birkerød flyveklub (senere Nordsjællands Svæveflyveklub). Kaj og hans bror skolede så snart de var gamle nok til det, og han har siden været aktiv svæveflyver afbrudt af en periode med  børn og store arbejdsmæssige krav. Han har igennem mange år arbejdet for udbredelsen af svæveflyvning på Sjælland, og har altid været hjælpsom med at få svæveflyvekammerater i luften. Han stiller andre før sin egen flyvning, og overlader gerne sit sæde til en klubkammerat der måske ikke vandt den tur, han gerne ville.

Udover indsatsen i Nordsjællands Svæveflyveklub er han også engageret og interesseret i DASK's virksomhed, som også giver han erindringer om hans ungdom som svæveflyver.

Han har gennem 2 perioder været Formand i NSF, hvor han går forrest i sager der vedrører klubbens bygninger og baneforhold. I hans formandstid er klubbens bygnings- og flyfaciliteter væsentligt forbedret og udbygget. Tit ser man Kaj med en spand og en spade samle sten op, så vi har en golfbane at flyve på. Derudover er han meget opmærksom på at bevare Svæveflyvning Nordsjælland, så han er jævnligt i dialog med Hillerød kommune om Kommuneplan, lokalplan og miljøforhold, så han arbejder aktivt for at fremtidssikre klubben og dens flyveplads til gavn for svæveflyvning i almindelighed.

Kaj møder altid op og er normalt en positiv karakter i vores klub , han er også følsomt og behageligt menneske at omgås. Kaj får forhåbentlig mere overskud af tid til at flyve og hygge sig i luften med os fremover, så han ikke skal stå på jorden og se på os andre hygge os."