DSvU nyheder 12. februar 2019

Sæson 2019 står for døren og her følger årets første nyhedsbrev

Talentregistrering 2019

Er du mellem 16 og 35 år gammel og interesseret i stræk- og konkurrenceflyving, så bør du registrere dig som talent.

2019 udgaven af talentregistrering er nu klar og man registrerer sig her.

Som talent registrerer man sig årligt, således at data er opdateret og udviklingen kan følges. 

Ved at registrere sig som talent er der bla. mulighed for at deltage i talentkurser og opnå støtte til internationale konkurrencer, ligesom der kan være mulighed for at leje DSvUs fly til 50% normprisen. Samtidig er der mulighed for at få et stort netværk med andre talenter og piloter fra andre danske svæveflyveklubber. 

Simulator workshop

pdf Lørdag den 16. februar fra 10:00-15:00 bliver der afviklet simulator workshop i Herning Svæveflyveklub (161 KB) . Invitation er sendt til alle klubber vest for Storebælt, lignende arrangement kommer til Sjælland. Kom og vær med til at bidrage med gode ideer, så vi kan få vores nye simulator gjort klar til at turnere i landets klubber. Alle er selvfølgelig velkommen - se mere info om indhold og tilmelding her (se vedhæftede).

Flygirl arrangement

Dato fastlagt til den 25. maj 2019 og vil i år blive afviklet i Viborg, Vejle og ØSF. Vi har brug for så mange piger som muligt, så sæt kryds i kalenderen allerede nu og kom og vær med til en super fantastisk dag i selskab med svæveflyvepiger fra andre klubber.

Nyt fly til DSvU

DSvU har købt en LS8 i Holland til erstatning for SU (Discus CS), så nu er der 2 LS8 til udlejning på Arnborg. Flyet kommer til Danmark i løbet af februar måned og har både 15m og 18m tipper.

Alle DSvUs fly vil fremover stå opspændte i hangar, så det bliver nemmere og hurtigere at komme i luften. 

Ny uddannelseslogbog på vej

Flyvesæsonen nærmer sig, og det gør også vores overgang til EASA-systemet. Rent praktisk betyder det, at der nu er lavet en ny uddannelseslogbog, som svarer til træningsprogrammet for uddannelsen til SPL-certifikat. Den nye uddannelseslogbog er på gaden inden længe, og klubberne bør derfor ikke bestille flere af den gamle.

Nuværende elever fortsætter med deres gamle logbog og den hidtidige uddannelse, men nye elever, som melder sig ind i klubberne i 2019, bliver uddannet efter det nye træningsprogram og skal dermed have den nye uddannelseslogbog.

Aflæsning af vand og el på Arnborg

Til camping og hytteejere - husk at aflæse vand og el, hvis du ikke allerede har gjort det. Send til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medlemsdatabasen

Husk at ajourfører medlemsdatabasen. Hvis du fx får nyt tlf. nr., ny adresse, flytter klub, skifter medlems status, så kontakt klubbens administrator, som så kan opdatere databasen.

Klubben må også gerne tilføje og ajourfører ”Tillidsposter” i systemet – fx hvem der er flyvechef, klubtræner,  formand osv. Spørgsmål om medlemsdatabasen kan altid sendes til kontoret.