Strækflyvning for begyndere (AFLYST)

- Bemærk i den udsendte klubmeddelse at der stod fra den 2. september,- men ankomst på Arnborg er den 1. september.

 

Den 1-4 september arrangerer unionens bredde- og fastholdelsesudvalg en strækflyvningskursus på Svæveflyvecenter Arnborg for nye og u-rutinerede S-piloter.

Formålet er at få endnu flere piloter til at flyve stræk.

Deltagerne skal i videst muligt omfang medbringe eget eller klubfly, da der ikke bliver tid til omskoling. Der tilbydes dog flyvning på unionens to LS8’ere samt på tosædet Puchaz (RP) og Duo Discus (SA). Ved flere ønsker på samme fly, vil der være lodtrækning umiddelbart efter den 20. august.

Startmetoden vi anvender under kurset vil være flyslæb, hvorfor det er et krav at piloten har en gyldig flyslæbstilladelse.

Det foreløbige program:

Søndag: Ankomst mellem kl. 16-18:00, aftensmad og teori.

Mandag: Strækteori, briefing, flyvning og dedebriefing.

Tirsdag: Strækteori, briefing, flyvning og debriefing

Onsdag: Reservedag

Info: Unionens hytter er booket fra søndag og fly booket fra mandag. Mad bliver bestilt udefra.

Gebyr: 1000 kr. Beløbet dækker: Flyslæb/spilstart, leje af hytter m.m., samt bespisning. Teltning eller campingvogne er også gratis. Max deltagerantal: 12, plus klubtrænere

Tilmelding: Så hurtigt som muligt dog allersenest 20. august. Tilmeld dig her: https://medlem.dsvu.dk/index.php?option=com_rsform&view=rsform&formId=51