Grunde, hytter og camping

Grunde

På Arnborgs hytteområde findes ca. 80 grunde i varierende størrelser som kan lejes af medlemmer af DSvU til brug for opførelse af overnatningshytter. Bebyggelse må kun ske i henhold til "Lokalplan for Svæveflyvecenter Arnborg" og hytterne må benyttes til sommerbeboelse i perioden 1.april til 1. oktober, jfr. Lokalplan nr. 79.T7.4.

Forespørgsler på ledige grunde kan rettes til kontoret. Se Ventelister.

Fastlægger Camping

På fastlæggerpladserne til campingvogn kan der efter indgået lejeaftale med centeret placeres almindelige campingvogne. Vognene skal fremstå pæne og velholdte.

På fastliggerpladserne på Signesvej har Arnborgbestyrlesen besluttet at der kan tillades opstilling af flytbare campinghytter efter forudgående aftale med - og skriftlig godkendelse fra - Arnborgbestyrelsen/Centerchefen. Følgende retningslinjer skal ubetinget være overholdt:

  • Hytten skal være flytbar. Max. størrelse på 12 – 15 kvm.
  • Max højde 5 meter i ét plan, hems tilladt. Tag skal være udført som saddeltag.
  • Max. hytte-bredde 3 meter.
  • Afstandskrav til naboskel er 2 meter, afstandskrav til andre vogne/hytter er 3 meter.
  • Hytten stilles på pille-sokkel.
  • Vand/afløb må ikke tilsluttes. El via 230v forlængerkanel til stander er tilladt (som campingstrøm)
  • Eventuel afløbsvand fra køkkenvask skal opsamles, og bortskaffes som fra campingvogn.
  • Den lejede plads holdes i ryddelig stand af lejer og reetableres efter endt lejemål.

Bemærk særligt, at offentligretslig regulering for pladsernes anvendelse, herunder evt. kommende begrænsninger for opstilling af flytbare campinghytter, går forud for en indgået aftale om opstilling af campinghytter.  

Hytter

Arnborg råder over 5 hytter, 3 med 2 sovepladser og 2 med 4 sovepladser. Disse hytter er til udlejning til medlemmer af klubber tilknyttet DSvU, og kan ligeledes reserveres. Hvis du forventer at ankomme udenfor kontortid, er det vigtigt at få aftalt forhold omkring nøgleudlevering o.l. Medbring selv dyne, pude, sengetøj/sovepose.

Lejeperioden er fra kl. 12:00 til næste dag kl. 12:00. Hytten skal afleveres opryddet og rengjort. Hvis hytten ikke er rengjort opkræves et gebyr på 500,00 kr. Hytter kan bookes via bookingsystemet: Selvbetjening

Campingplads

Der kan ikke reserveres pladser på Arnborgs campingområde.

Kommer du udenfor kontorets åbningstid, kan du stille din campingvogn eller rejse dit telt på campingpladsen ved baderums- og toiletbygningen. Brandregulativets krav om mindst 3 meter afstand mellem boenhederne skal ubetinget overholdes.