DM 2017 begynder Kr. Himmelfartsdag

Mange unge piloter deltager i DM i år

DM i svæveflyvning begynder altid på Kr. Himmelfartsdag, som i år falder på den 25. maj, da vejret (for det meste) altid er godt til svæveflyvning i perioden fra Kr. Himmelfartsdag og frem til pinsen. Der er afsat 11 konkurrencedage, hvor de nye danmarksmestre kan kåres søndag den 4. juni.


Foto: Ole Steen Hansen

51 fly og 61 piloter (9 to-sædede fly og to piloter som deler et sæde) fra 19 forskellige klubber vil i 11 dage kæmpe om titlerne i 5 klasser:
•    Klubklassen
•    Standardklassen
•    15-meter klassen
•    18-meter klassen
•    20-meter to-sædet klassen

Formand for Dansk Svæveflyver Union (DSvU), Peter Eriksen, siger: ”I år har vi deltagelse af rigtig mange unge svæveflyvepiloter. Vi har gjort meget ud af vores ungdomsarbejde de seneste år, og det bærer nu frugt med de mange unge piloter, som vil give de erfarne piloter kamp til stregen.” Peter Eriksen deltager selv i 18-meter klassen.

Mathias Valentin, SG-70, Sviatoslav Roublev, Fyns Svæveflyveklub, Michael Mix, SG-70, Kevin Kjær Andersen, SG-70, er alle juniorpiloter, dvs. de er under 26 år. Mathias, Sviatoslav og Kevin træner behårdt til Junior DM og senere til Junior VM i Litauen.

Hvert år flyver junior landstræner Thomas Grove med to talenter i DSvUs Duo Discus XLT. I år er det Mathias Christiansen fra Svævethy og Jacob Lassen fra Herning Svæveflyveklub, der får muligheden for at deltage.

De forsvarende danmarksmestre deltager alle. Arne Boye-Møller fra Herning Svæveflyveklub vandt 18-meter klassen sidste år, og han tog en 9. plads ved verdensmesterskaberne tidligere i år. Mogens Hoelgaard også fra Herning Svæveflyveklub vandt standardklassen.

Tom Jørgensen fra Midtsjællands Svæveflyveklub vandt sammen med sin makker Henning Nielsen 20-meter to-sædet klassen. Jan W. Andersen fra Nordsjællands Svæveflyveklub vandt klubklassen og Johnny R. Jensen fra Billund Svæveflyveklub vandt 15-meter klassen.

Nationalholdspiloterne bruger også DM som fortræning til de større konkurrencer i år, hvor der flyves europamesterskab i Tjekkiet i juli og i England i august måned.

DM afholdes på Svæveflyvecenter Arnborg. DM hjemmeside: Klik her.

Kommende begivenheder

4 apr
Arnborg Forårscup
Dato 4. april 2024 9:00 - 7. april 2024 18:00
13 apr
NH SAMLING 1 ARNBORG
13. april 2024 - 14. april 2024
20 apr
FFF FORÅRSLEJR, ARNBORG
20. april 2024 - 28. april 2024
26 apr
1. afdeling af SM, afvikles af PFG/ KF
26. april 2024 - 28. april 2024
  • Ingen indlæg at vise.