VM i kunstflyning i gang

Lis Arneberg har brugt alle træningsdage på at komme i form, da mulighederne for træning i Danmark har været forstyrret af dårligt vejr og Danish Airshow. Desværre regnede weekenden inden stævnet også væk i Ungarn.

Lis fortæller: "Jeg havde ikke trænet i godt og vel 1 måned herhjemme, pga. træning til Danish Airshow (det er en helt anden måde at flyve kunstflyvning på, så det duer ikke til en konkurrence) samt det dårlige vejr vi har haft. Men vi ankom i fredags, og jeg fik fløjet en enkelt. Og der kunne jeg virkelig mærke, at mit niveau var dalet. Men med 4-5 træningsdage, så burde det komme op, hvor det plejer at være, når jeg er i god træning (jeg har efterhånden en del erfaring, så jeg bliver ikke så rusten efter en lang pause, ligesom der ikke skal så meget kunstflyvning til før at jeg er oppe på et anstændigt niveau igen. Så efter 4 træningsdage er mit niveau hvor det plejer at være, så jeg nåede det lige."


Lis i det ungarske solskin foran den SZD 59 Acro hun deler med den finske deltager

Til åbningsceremonien havde arrangørerne skruet et fint program sammen, hvor bl.a. Peter Besenyei, opfinderen af Red Bull Air Race, fløj for deltagerne.
Lis har fløjet første konkurrencedag, hvor det desværre ikke gik så godt. Lis siger: "Flyvningen er blevet til høje karakterer, men desværre huskede jeg en af figurerne forkert, og kom til at flyve den forkerte. Så den fik jeg et 0.0 på. En ting er hvis ens niveau ikke er til højere karakterer, men at få et nul fordi man glemmer noget i en figur, det er bare definitionen på ØV!."


Lis fik trænet sig op til sit normale niveau

Men Lis er fortrøstningsfuld. Point spredningen er ikke voldsom, så hun giver den en skalle. De sidste 5 opgaver kender ingen af deltagerne, og det er her fårene bliver skilt fra bukkene.

http://www.wgac2016.hu/
http://www.civa-results.com/


Der flyves i fly med lille spændvidde, 13 og 14 meter: MDM-1 Fox, Swift S-1, SZD 59 Acro, Cirrus K2, Pilatus B4

Kommende begivenheder

26 apr
1. afdeling af SM, afvikles af PFG/ KF
Dato 26. april 2024 - 28. april 2024
27 apr
Spring Cup, Herning
27. april 2024 - 4. maj 2024
4 maj
NH SAMLING 2 ARNBORG
4. maj 2024 - 5. maj 2024
9 maj
DM ARNBORG + TRÆNING 5 DAGE FORINDEN
9. maj 2024 - 19. maj 2024
14 maj
ETU MØDE, ARNBORG
14. maj 2024 20:00