Ulrik Eilert fører Sjællands Mesterskaberne

SM 1. del blev afholdt af Nordsjællands Flyveklub i Bededags ferien. Vejret blev en udfordring af de store, med iskold nordvest vind, som hurtigt udviklede byger. Så deltagerne måtte sno sig mellem regn-, sne- og haglbyger

Første konkurrencedag var klart den bedste med fint vejr på hele Sjælland, fortæller Mogens Hansen. Vi fik en rigtig god aftale med Roskilde ATC, så vi kunne flyve Gørløse, Stenlille, Kongsted, St. Merløse og tilbage til Gørløse. I alt 185 km igennem Roskilde TMA.

Dagens vinder blev Ulrik Eilert, ØSF, som i sin LS6 kunne høste 1.000 point. Nummer 2 blev Ole Refsgaard, FFF, i en DG 400/17 med 994 point. Tredjepladsen tog Sverre Eplov m.fl., MSF, i en Arcus med 855 point.

Andendagen blev stærkt præget af cb opbygning, byger o.lign., så der blev udskrevet en AAT med start Gørløse, Dale med cylinder på 15 km, Kyndbyværket med cylinder på 20 km og tilbage til Gørløse. Min. 22 km og max. 159 km på 1:30 time. Pga. cb'er havde Kastrup ændret indflyvning, hvilket begrænsede højden til 4.000'. Vinder blev Jan Gevad m.fl. i Duo Discus, MSF, med 700 point, nummer 2 blev Torben Fuglsang m.fl. også i Duo Discus, NSF, med 669 point og tredjepladsen tog Ole Refsgaard med 612 point.

Sidste konkurrencedag stod og vippede igen pga. cb opbygning, men det var især i de sydligere dele af Sjælland der var generet af dette, hvorimod de nordlige dele havde rimeligt godt vejr. Konkurrenceledelsen udskrev en AAT på mellem 28 og 195 km og 2:00 timer: Gørløse, Dale cylinder 18 km, Egebjerg cylinder 25 km og tilbage til Gørløse. Vinder blev Ulrik Eilert med 1.000 points, som hhv. vendte ude over Øresund ved første vendepunkt og 9 km ude over Sejrø Bugten ved andet vendepunkt inden sidste ben hjem til Gørløse. Nummer 2 blev Erik Schultz, FFF, i en Nimbus 4T med 908 points og nummer 3 blev JanGevad m.fl. med 895 points.

Anden afdeling af SM afholdes på Slaglille af Midtsjællands Svæveflyveklub i dagene 26.-28. august 2016.

 

Stillingen i SM efter 1. del:

  1. Ulrik Eilert, 2.597 points
  2. Jan Gevad m.fl., 2.255 points
  3. Ole Refsgaard, 2.035 points

Tjek alle opgaver og resultater ved at klikke her.

Kommende begivenheder

20 apr
FFF FORÅRSLEJR, ARNBORG
Dato 20. april 2024 - 28. april 2024
26 apr
1. afdeling af SM, afvikles af PFG/ KF
26. april 2024 - 28. april 2024
27 apr
Spring Cup, Herning
27. april 2024 - 4. maj 2024
4 maj
NH SAMLING 2 ARNBORG
4. maj 2024 - 5. maj 2024
9 maj
DM ARNBORG + TRÆNING 5 DAGE FORINDEN
9. maj 2024 - 19. maj 2024