DM dag 2 og 3: Udelandinger og arealopgaver

DM dag 2: Store udelandingsdag

Kun 9 piloter gennemførte opgaverne, da termikken øst for Arnborg svigtede helt. Prognoserne forudsagde et, men naturen ville det anderledes.

Ingen i standard og to-sædet klasserne kunne gennemføre, og kun 4 i hhv klub og 18 meter klasserne gennemførte sammen med en ensom Stig Øye i 15 meter, som nu har bragt ham op til den samlede føring i klassen.

Men der skal ikke herske tvivl om at der blev kæmpet hårdt i alle cockpits for at holde den gående.

Der var alle former for udelandinger, både på bondemandens mark og på Arnborg på vej til et vendepunkt østpå.

Resultaterne finder du her.

Casper Fossing i sin LS1-f, KL, måtte udelande efter 123 km.
Casper Fossing i sin LS1-f, KL, måtte udelande efter 123 km.

 

DM dag 3: Arealopgaver – og det var svært

Termikken var svag men det havde konkurrenceledelsen luret, så udskrivning af opgaverne var bedre tilpasset vejret end i går.

I to-sædet klassen fik Filip Bojanowski og bagsædepiloten Sonni Jakobsen fra Øst-Sjællands Flyveklub endelig hold på Duo Discusen, opgaven og vejret, så de kunne tage en dagssejr. Det hjalp gevaldigt i klassementet, hvor de rykkede 4 pladser frem.

I klubklassen er Rasmus Ørskov rykket ind på en samlet førsteplads, da Jan Andersen måtte lande ude. Rasmus sluttede dagen på en 4. plads.

I standardklassen har Frederik Nøddelund indtaget førstepladsen i klassementet. Ganske få points skilte de tre første i dagens flyvning. Michael Mix tog dagssejren, Thomas Laugesen fra Herning Svæveflyveklub kom på andenpladsen og Frederik tog trediepladsen.

I 15 meter klassen har Jan Schmeltz overtaget den samlede førsteplads efter Stig Øye, som måtte tage en udelanding.

I 18 meter klassen har Arne Boye-Møller sat sig godt fast på den samlede førsteplads efter igen at have taget en dagssejr. Kun tre piloter gennemførte dagens opgave, som udover Arne Boye-Møller var Klaus Vang fra Øst-Sjællands Flyveklub og Jens Christian Pedersen fra Svævethy.

Henrik Gormsen og Jannie Krogsdal få decimeter over EKAB
Henrik Gormsen og Jannie Krogsdal få decimeter over EKAB

 

Kommende begivenheder

7 okt
HB Møde, Arnborg, budget
7. oktober 2023 9:00
14 okt
NH Efterårssamling, Arnborg
14. oktober 2023 9:30 - 17:00
24 okt
FC + UA, TEAMSMØDE
24. oktober 2023 19:00 - 21:00
  • Ingen indlæg at vise.