DM 2016 nærmer sig

Rundt omkring i klubberne er de 69 piloter, som skal deltage i DM ved at gøre sig klar. Flyene er - eller er på vej op - i transportvognene, instrumenter og udstyr er tjekket en ekstra gang, tidligere oversete fejl og mangler er opdaget og rettet til. Nyeste mirakelpudsemiddel er indkøbt og dertil hørende mirakelklude, så selv hjælperens fedtede fingre ikke sætter aftryk.

På torsdag gå det løs. Kr. Himmelfartsdag indledes DM 2016 for klasserne: klub, standard, 15 meter, 18 meter og 2-sædet (20 meter).

Kr. Himmelfartsdag falder altid på en torsdag, da almanakken og religionen foreskriver, at den falder på den 6. torsdag efter Skærtorsdag. Og da Påskedag falder på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, kan enhver regne ud, at her taler vi ikke om en bestemt dato. Det varierer som månen nu bliver fuld.

Raps marker ad libitum
På denne tid af året ses det tydeligt, hvor man ikke kan lande

I år kan vi godt sige DM starter tidligt. Og vi håber alle sammen, at vejret bliver ligså godt, som det var i søndags – i hvert fald som det var sidst på dagen på Sjælland.

I år har Kim Jakobsen lavet en helt ny hjemmeside til DM med direkte feed fra DSvU's Facebook side, og Kirsten står ikke længere i køkkenet. Skal du have noget at spise skal du dagen i forvejen bestille og betale på kontoret. Se DM hjemmesiden.

Vil du tilmeldes DM's SMS service, så send en SMS til 7175 5443 kun med dit fornavn og efternavn.

OBS: Nyt luftrum omkring Karup. Hent filerne på hjemmesiden.

Her fra hjemmesiden vil vi følge konkurrencen tæt og rapportere når og hvis der er noget at rapportere. Resultaterne vil vi overlade til DM hjemmesiden.

Kommende begivenheder

4 apr
Arnborg Forårscup
Dato 4. april 2024 9:00 - 7. april 2024 18:00
13 apr
NH SAMLING 1 ARNBORG
13. april 2024 - 14. april 2024
20 apr
FFF FORÅRSLEJR, ARNBORG
20. april 2024 - 28. april 2024
26 apr
1. afdeling af SM, afvikles af PFG/ KF
26. april 2024 - 28. april 2024
  • Ingen indlæg at vise.