VM for kvinder på Arnborg

Der er nu 4 uger til det 8. FAI Verdensmesterskab i svæveflyvning for kvinder starter i Arnborg. Forberedelserne forløber planmæssigt, og der mangler efterhånden kun nogle af de mere praktiske ting på Arnborg.

Der bliver godt 40 deltagere, lidt mindre end vi havde regnet med, men blandt andet vore nordiske naboer og UK glimrer ved deres fravær. Til gengæld er der store hold fra Tyskland, Frankrig og Tjekkiet.

Åbningen finder sted lørdag den 1. august kl 11 foran rådhuset i Herning, og alle er velkomne til at overvære ceremonien, hvori blandt andet Lykke Friis deltager.

WWGC Team 2015

Der flyves fra søndag d. 2. til fredag d. 14. august med afslutning lørdag d. 15. august kl. 10 i Arnborg, hvor der vil være præmieoverrækkelse. Der er mulighed for at flyve til og fra Arnborg under konkurrencen, men vi beder om at man respekterer trafiklederens anvisninger, specielt under start afvikling og når der er ankomster. De lokale klubber vil også operere normalt i perioden.

Organisationen på Arnborg består af cirka 12 personer, hvoraf de fleste har mange års erfaring med afvikling af konkurrencer på centret.

Der er lavet særlige aftaler omkring brug af Karup, Billund og Aarhus luftrum. Disse aftaler gælder kun for deltagerne i VM, og kan i enkelte tilfælde betyde begrænsninger for klubberne vest og syd for Billund.

Konkurrencen kan følges på VM for kvinder hjemmeside, hvor der også vil være live tracking.  

Vi glæder os til at se rigtig mange svæveflyvere på Arnborg de første 2 uger af august.

Peter Eriksen, VM-chef

 

Kommende begivenheder

4 apr
Arnborg Forårscup
Dato 4. april 2024 9:00 - 7. april 2024 18:00
13 apr
NH SAMLING 1 ARNBORG
13. april 2024 - 14. april 2024
20 apr
FFF FORÅRSLEJR, ARNBORG
20. april 2024 - 28. april 2024
26 apr
1. afdeling af SM, afvikles af PFG/ KF
26. april 2024 - 28. april 2024
  • Ingen indlæg at vise.