4 dage på Arnborg i Påsken.

 alt

Har du lyst til 4 dage på svæveflyvecenter Arnborg i påsken. Og er du junior (Under 26 år), så har Dansk Svæveflyver Union et rigtigt godt tilbud. DSvU afvikler

Juniorcamp 2014


Start: Torsdag den 17. April
Slut: Søndag den 20. April

Det bliver 4 dage fyldt med aktivitet og hvor du har muligheden for at udvikle dig som pilot og lære andre juniorer at kende.

Der vil også i år være plads til:

  • S-piloter
  • Piloter der er i gang med A-skoling
  • Piloter der er i gang med B-skoling

DSvU stiller 2-sædede skolefly til rådighed og har lånt et af Århus Svæveflyveklub. Der vil også være instruktører til rådighed.

Der arbejdes stadig på programmet, men såfremt vejret tillader det, vil der være flyvning for alle.

  • Dansk Svæveflyvehistorisk klub, har lovet at komme forbi med deres 2G, så hvis du har mod på en tur med den, er du velkommen.
  • DSvU arbejder på at få en kunstsvæveflyver til at kigge forbi
  • Junior Danmarksmesteren, Frederik Nøddelund beretter om sin tur til Sydafrika og sammen med resten af juniornationalholdet om deltagelsen ved junior VM i Polen.


Og så skal vi ikke glemme at Svæveflyvecenter Arnborg fylder 50 år i påsken - og det skal selvfølgelig fejres.

Hvis vejret ikke vil samarbejde, bliver der udarbejdet et B-program.

Skal du flyve stræk eller B-skoling skal du selv medbringe Fly, men flere kan jo godt deles om det sam-me fly. B-skolingselever vil dog også kunne bruge skoleflyene.

Både A og B- skolingselever skal have tilladelse fra deres Flyvechef til at flyve fra Arnborg.

Ansvarlig for Camp’en er: Jørgen Olsen

Chefinstruktør: Poul Hørup


Pris:
DSvU støtter juniorcampen. Dette er indregnet i de priser du kan se. Vi har i år valgt at udbyde nogle pakker. Forskellen på pakkerne er den måde man overnatter på. Men ellers omfatter prisen 3 måltider om dagen fra torsdag til søndag, udgifter til instruktører og andre der skal holde oplæg samt udgifter til de fly, der skal lånes.

 

PAKKE 1 Du bor i en af DSvUs hytter sammen med andre juniorer. For at kunne få plads til så mange som muligt skal man regne med, at der skal være 3-4 personer i de små hytter og 5-6 personer i de store hytter. Det kan være nødvendigt at medbringe luftmadras. Pris pr. person 650 kr.
 
Bemærk at antallet af pladser er begrænset til 13 pladser, der går til dem der tilmelder sig først.
PAKKE 2

Du bor i Campingvogn eller et stort telt som du selv medbringer.

Prisen er baseret på, at der bor 3-4 i hver vogn. Så prisen er pr. person

600 kr.
PAKKE 3 Du bor i 2-mandstelt evt. sammen med en kammerat. Prisen er pr. person. I skal selv medbringe telt. 550 kr.
PAKKE 4

Du sørger selv for overnatning, hvis du f.eks har adgang til egen hytte eller har lånt en hytte.

Pris pr. person i hytten.

500 kr.

Bemærk priserne dækker Ikke udgifter til starter eller udgifter til fly, ud over de fly som DSvU har lavet aftaler om. Deltagerne må derfor regne med at der skal betales for starter. Priserne kan ses her.

Tilmelding:
Vi har brug for nogle oplysninger om dig, så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med følgende oplysninger:

Navn

Klub

Mailadresse

Mobiltlf.

Hvilken pakke du ønsker

Pilotniveau: S-pilot, B-skoling, A-skoling.

Er du omskolet til at køre Spil

Medbringer du selv fly.

Hvem du skal bo sammen med, hvis du vælger pakke 2 eller 3 (campingvogn eller telt).

Husk at få tilladelse fra din flyvechef, hvis du er i A- eller B- skoling. Flyvechefen skal sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Tilmelding skal ske inden 31. marts og er først gyldig når du har modtaget en bekræftelse fra DSvU.

Endeligt program udsendes i starten af april måned.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Jørgen Olsen.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.: 5131 9001

 

Kommende begivenheder

4 apr
Arnborg Forårscup
Dato 4. april 2024 9:00 - 7. april 2024 18:00
13 apr
NH SAMLING 1 ARNBORG
13. april 2024 - 14. april 2024
20 apr
FFF FORÅRSLEJR, ARNBORG
20. april 2024 - 28. april 2024
26 apr
1. afdeling af SM, afvikles af PFG/ KF
26. april 2024 - 28. april 2024