Arne Boye-Møller mistede førstepladsen ved de australske mesterskaber.
Så gik den ikke længere for Arne Boye-Møller. Torsdagen bød på endnu en arealopgave - denne gang på 2,15 timer - og med en vejrudsigt der egentlig så god nok ud, men også varslede isolerede regn- og tordenbyger. Én af dem røg Arne ind i på vej hjem og han udelandede 14 km fra Kingaroy efter at have fløjet 340 km.
Det kostede dyrt i den samlede stilling, da Arne kun optjente omkring 400 point (ikke helt fastslået endnu, da Arne ikke var den eneste der udelandede og det derfor ikke er alle IGC-filer der er kommet ind), hvilket gav et minus på omkring 300 point til de nærmeste konkurrenter. Blandt disse blev Tom Claffey nummer 2, 41 point bedre end John Buchanan.
Dermed ligner fredagens sidste konkurrencedag et opgør mellem Claffey og Buchanan om 1.pladsen. Arne er rutsjet ned på 3.pladsen og er omkring 170 point efter Claffey.
Top 5 - 18-meterklassen
1. | T1 | Tom CLAFFEY | NSW | ASG29 | 7909 |
2. | ZBB | John BUCHANAN | QLD | ASG29 | 7872 |
3. | XBE | Arne BOYE-MOLLER | Denmark | ASG29E | 7731 |
4. | Z5 | Ian CRAIGIE | QLD | JS1C-Jet | 7618 |
5. | ZKT | Andrew GEORGESON | QLD | Ventus 2cx | 7546 |
Læs mere her: