Men er stadig i spidsen af konkurrencen.

alt8. Flyvedag ved de australske mesterskaber blev lidt af et antiklimaks. Det gode flyvevejr var pludselig væk og der var varslet tørtermik. Fra konkurrenceledelsens side blev der kvitteret med en 2½ times arealopgave - vidst nok til de fleste piloters fortrydelse, for reporteren på konkurrencens facebookside kunne i hvert fald konstatere, at opgavelæggerne efterfølgende ikke var at finde noget steds !

Også for Arne Boye-Møller blev det et antiklimaks. Arne fik sin dårligste placering i konkurrencen, som nummer 8 på dagen. Det gik ellers meget godt i starten, hvor han som en af de sidst startende i feltet kom rigtig hurtigt ind i første sektor. Men her var danskeren temmelig alene, da han havde overhalet de andre i klassen. Her efter gik det noget langsommere i et terræn der for det første var ukendt for ham og for det andet ikke lige var Arnes livret (småklipper, busk-terræn og bakker).

alt

Arne lå derfor i lang tid og kæmpede i 1000 meters højde, og hans hastighed faldt drastisk, inden han endelig fik fat igen. Arne tog en drastisk beslutning, krydsede Bunyan-bjergkæden, med 400 meter at give af, for at nå cu aktivitet 65 km ude i fladlandet bag bjergene. Det gav bonus og Arne kunne flyve hjem ved hjælp af 2 bobler der hver bragte ham op i 2600 meters højde.

Arnes nærmeste konkurrent, Tom Claffey, havde det ikke nemmere end Arne. Tom sluttede 3 point efter Arne, og det kostede ham 2.pladsen, da dagsvinderen, John Buchanon, kom hjem med imponerende 121 km/t og en overskridelse af tiden på blot 1 minut og 50 sekunder. Det var mere end 10 km/t hurtigere end de næstbedste. Buchanon overtog andenpladsen 4 point bedre end Claffey. Arnes forspring skrumpede dermed med 1 point, så det ser stadig godt ud.

De kommende dage bliver sikkert spændende. For det første er der varslet storm for både torsdag og fredag og hvis der bliver fløjet, kan det godt blive en taktisk affære, hvor Arne ikke er med, da han kan vinde konkurrencen, men ikke kan blive australsk mester. I det mesterskab ligger der 5 piloter inden for et interval af 300 point.

Top 5 - 18-meter

1. XBE Arne BOYE-MOLLER Denmark ASG29E 7330
2. ZBB John BUCHANAN QLD ASG29 7181
3. T1 Tom CLAFFEY NSW ASG29 7177
4. IKB Ben LOXTON Victoria Ventus 2cxT 6947
5. ZKT Andrew GEORGESON QLD Ventus 2cx 6894

 

Læs mere her:

  • Soaringspot
  • Facebook fra de australske mesterskaber
  • Arne Boye-Møller i spidsen ved de australske mesterskaber.
  • Arne Boye-Møller nummer 3 på dag 7 ved de australske mesterskaber.
  •  

    Kommende begivenheder

    26 sep
    ETU møde, Arnborg
    Dato 26. september 2023 18:00
    7 okt
    HB Møde, Arnborg, budget
    7. oktober 2023 9:00
    14 okt
    NH Efterårssamling, Arnborg
    14. oktober 2023 9:30 - 17:00
    • Ingen indlæg at vise.