Masser af tempo og lange opgaver ved de australske multiclass mesterskaber.

alt

Arne Boye-Møller, Herning, har åbenbart fået nok af manglende konkurrenceflyvning. Ved DM blev det som bekendt kun til 2 dage. EM i de sydfranske bjerge var ikke lige noget for Arne, så med en noget understimuleret konkurrencesult, er Arne lige nu i Australien, hvor han flyver Australske mesterskaber.

Og indtil videre går det rigtig godt. Arne fører 18-meterklassen samt den åbne klasse efter 6 flyvedage. Arne blev nummer 2 på den første flyvedag med 7 point op til dagsvinder Tom Claffey. Men siden 2. flyvedag har Arne i kraft af 4 top 3- placeringer, herunder 2 dagssejre, været i spidsen for det 16 mand store felt. Der er lige nu 150 point ned til Claffey, der blev nummer 10 ved VM i Uvalde.

Som svæveflyvning plejer at være på de kanter, så har de haft gode dage. Opgaverne har ligget mellem 4-600 km og hastighederne har været på mellem 120 km/t og 140 km/t. Det er ikke helt Uvalde-tempo, men noget over almindelig Europæisk 18-meter konkurrencetempo.

De australske mesterskaber slutter fredag den 25. oktober og vi forsøger at følge med på dsvu.dk.

Top 5 - 18-meterklasse:

1. XBE Arne BOYE-MOLLER Denmark ASG29E 5702
2. T1 Tom CLAFFEY NSW ASG29 5552
3. ZBB John BUCHANAN QLD ASG29 5397
4. ZKT Andrew GEORGESON QLD Ventus 2cx 5316
5. IKB Ben LOXTON Victoria Ventus 2cxT 5295

Læs mere her:

Soaringspot

Kommende begivenheder

26 sep
ETU møde, Arnborg
Dato 26. september 2023 18:00
7 okt
HB Møde, Arnborg, budget
7. oktober 2023 9:00
14 okt
NH Efterårssamling, Arnborg
14. oktober 2023 9:30 - 17:00
  • Ingen indlæg at vise.