Aarhus Svæveflyveklub, som holder til i True ved Tilst, fylder 80 år. Dette fejres ved et jubilæumsarrangement lørdag d. 31/8 med åbent hus i klubben på Bavnehøjvej 11 fra kl. 10-16.

 alt

Historie
Klubben blev grundlagt i 1933 som ”Aarhus Sportsflyveklub” og er dermed en af landets ældste svæveflyveklubber. Det var få, men entusiastiske ildsjæle, der drev klubben, byggede egne fly og hangarer mm. Klubbens første fly (bygget at træ og lærred) blev således til på et loft i Århus midtby.
Klubben levede en yderst omskiftelig tilværelse, dels gennem 2. verdenskrig, dels op gennem 1950-erne og 60-erne, hvor sporten stadig bar præg af pionerånd og ”vovemod”, men altid med et stærkt fællesskab.

Gennem 60-erne og 70-erne boede klubben forskellige steder i det østjyske, bl.a. Rosenholm og Tirstrup, og efter etableringen i 1975 på flyvepladsen Kirstinesminde ved Skejby gik klubben ind i en mere stabil periode, og klubben voksede gennem 80-erne til en af landets største og mest aktive svæveflyveklubber med over 90 medlemmer.

alt

I 1992 blev Kirstinesminde lukket pga. sygehusbyggeriet, og klubben stod igen uden et værested. De næste 15 års hjemløshed var ved at koste klubben livet, men i 2007 lykkedes det med bl.a. kommunens hjælp, at overtage de nuværende landingsbaner ved True. Med en kæmpeindsats fra de få tilbageværende medlemmer lykkedes det at etablere baner og klubhus/hangar, og klubben fremstår nu som en moderne, velfungerende og veldrevet svæveflyveklub med 50 medlemmer, og er i stadig fremgang. Klubben ejer nu 2 tosædede og 5 ensædede svævefly, hvortil kommer et antal privatejede fly.

Om arrangementet

Hele dagen vil der være liv i huset. Klubhuset og hangaren er åben, der vil være udstillede flyvere, fra gamle veteranfly til moderne kulfiberfly. Der vil stå medlemmer klar til at fortælle om flyene og sporten, og i klubhuset vil der køre en video om Aarhus Svæveflyveklub gennem 80 år med historiske billeder og nye videoer med kunstflyvning (loops, rul og andre “tricks” i luften) optaget fra cockpittet med GoPro kameraer. Der vil naturligvis også være svævefly i “Live Action” hele dagen, samt mulighed for selv at komme op og flyve! Der vil også være mulighed for en tur på jorden, i form af vores flysimulator der vil køre hele dagen. Der vil også være gang i grillen hele dagen hvor der er mulighed for en billig pølse og/eller kold sodavand.
Fakta:

• Adresse: Bavnehøjvej 11, 8381 Tilst
• Åbent hus fra 10-16 lørdag 31/8
• Dannet i april 1933
• True flyveplads er 4. sted Aarhus Svæveflyveklub holder til
• Klubben råder over 7 fly + privatejede
• Der flyves mindst 4 dage om ugen i sæsonen

 

Kommende begivenheder

26 sep
ETU møde, Arnborg
Dato 26. september 2023 18:00
7 okt
HB Møde, Arnborg, budget
7. oktober 2023 9:00
14 okt
NH Efterårssamling, Arnborg
14. oktober 2023 9:30 - 17:00
  • Ingen indlæg at vise.