Anders Møller Andersen nummer 7 på første flyvedag.
De sydafrikanske mesterskaber, der afvikles i Wellkom er gået i gang. Der er dansk deltagelse i den kombinerede 18-meter/åbne klasse. Klassen har deltagelse af 17 fly, herunder danskerne; Arne Boye-Møller, Herning, Anders Møller Andersen, Aviator og Niels Sundberg, Jysk Aero Sport.
18 meterklassen udgør cirka halvdelen de deltagende fly ved mesterskaberne og den er rigtig stærkt besat. Udover de 3 danskere, deltager også hollandske Ronald Termaat (nummer 4 ved EM og 7 ved VM), samt de 2 sydafrikanske brødrepar; Laurens og Oscar Goudriaan samt Uys og Attie Jonker, der alle gjorde det godt ved VM i Uvalde.
Vi er lige nu 2 dage henne i konkurrencen, men det er kun blevet til 1 flyvedag. Her blev Anders nummer 7, Arne nummer 14 og Niels nummer 15.
Konkurrencen kan følges på soaringspot