Ole Arndt, Ib Wienberg, Birgitte Ørskov, Jørgen Thomsen og Anders Møller Andersen har været på rekordjagt.alt

 

 

OPDATERET

 Der er anmeldt en række rekorder henover jul, nytår og første halvdel af januar måned, og så var yderligere 2 rekorder som Hans Christian Hansen og Thomas Nymark anmeldte i december måned, som ikke kom med i den sidste artikel – og den fik en vis betydning for nogle af de andre anmeldte rekorder.

HC og Thomas afsluttede deres ophold i Corowa, Australien, med yderligere 2 rekorder i henholdvis "fri distance – FAI trekant" og "Målflyvning – FAI trekant". De anmeldte distancer var henholdsvis 627,1 Km og 626,7 Km, hvilket slettede endnu 2 af Ole Arndt og Krisitian S. Hansens rekorder fra 2008.

 

Ole Arndt og Ib Wienberg anmelder 11 rekorder

Men i slutningen af december måned var det "pay-back time" for Ole Arndt. Ole og Ib Wienberg fra JAS var nemlig taget en tur til Tocumval, Australien. Og det var åbenbart en god idé for den tur førte til anmeldelse af 11 rekorder, hvoraf de 4 var forbedringer af tidligere satte rekorder i 2 kategorier.

De 2 rekordkategorier, som der blev lavet forbedringer i, var dog lige præcis de kategorier som HC og Thomas Nymark sluttede med, og som ikke fremgik af den sidste artikel, så derfor mente Ib og Ole, at de allerede den 29. december havde den første rekord hjemme i "fri distance – FAI trekant" (621 Km) og "Målflyvning - FAI" trekant (608 Km).

På den sidste dag i 2011, forbedrede Ole og Ib deres resultat (619 og 642 Km, for endelig den 1. januar at sætte et eftertrykkeligt punktum i disse 2 kategorier, med altdistance på 750 km (målflyvning – FAI trekant) og 754,8 km (fri distance – FAI trekant).

Men flyvningen på årets første dag, gav yderligere bonus. Der er anmeldt rekorder i følgende kategorier:

Målflyvning 3 vendepunkter: 750 Km

Hastighed 500 km trekant: 117,27 km/t

Hastighed 750 km trekant: 117,27 km/t

For Målflyvningens vedkommende tilhørte den næsten 3 år gamle rekord Ole Arndt og Kristian S. Hansen og lød på 605 km. Så den rekord har fået løftet overliggeren betragteligt. Det var også Ole og Kristian der havde 500 km hastighedsrekorden. Her var den gamle rekord 115.36 km/t. Hastighedes rekorden for 750 km trekanten var ledig.

Ole Arndt og Ib Wienberg brugte årets 2. dag til gøre kål på yderligere 2 hastighedsrekorder i henholdsvis 100 Km og 300 Km trekant. Begge rekorder lyder nu på 134,26 km/t. Edwin Thomsen og Ole Arndt havde den gældende rekord på 130 km/t der blev sat 2003.

For 300 Km-distancen var det en endnu ældre rekord der blev slået. Her var det nemlig Finn Thierry Andersen og Ingo Renners rekord fra 1982 der omsider måtte lade livet. Den næsten 30 år gamle rekord lød på 129,10 Km/t.

 

Birgitte Ørskov og Jørgen Thomsen på jagt i Corowaalt

Også fra Corowa er der blevet anmeldt rekorder. Birgitte Ørskov startede beskedent den 30. december, med at flyve en 300 Km FAI trekant (15 Meterklassen) med en hastighed på 109 Km/t. Det er en gennemsnithastighed der er 6 km hurtigere end Agnete Olesens gamle rekord fra 2002 (103 Km/t). Birgitte planlagde også en flyvning der skulle slette intet mindre end 9 eksisterende rekorder i den åbne klasse og 15 meterklassen. Rekord forsøget lykkedes og Birgitte er nu indehaver af yderligere følgende rekorder: (Rekord - tidl rekord, tidl rekordhaver)

Fri distance - FAI trekant Åben klasse:
597 Km - 561 Km - Birgitte Ørskov

Fri distance - FAI trekant 15 M:
597 KM - 561 Km - Birgitte Ørskov.

Målflyvning - FAI Trekant åben klasse
588 Km - 533 Km - Birgitte Ørskov

Målflyvning - FAI trekant 15 Meter
588 Km - 533 Km - Birgitte Ørskov

Fri distance - 3 vendepunkter 15 Meter:
602 Km - 577 Km - Helle Lundgren

Målflyvning - 3 vendpunkter. Åben klasse
588 Km - 540 Km - Birigtte Ørskov

Målflyvning - 3 vendepunkter. 15 Meter
588 Km - 533 Km - Birgitte Ørskov.

Målflyvning - Lige linie, åben klasse
212 Km - 209 Km - Birgitte Ørskov

Målflyvning - lige linie, 15 Meter
212 Km - Ledig

 Også Jørgen Thomsen har været på rekordjagt. Jørgen fløj den 2. januar en flyvning der skulle give rekorder i Fri distance ud- hjem (864 km) og målflyvning – ud – hjem (863 Km). Rekorderne skulle angiveligt være sat i den åbne klasse, men her er det ikke nok til at slå Anders Møller Andersens 1 år gamle rekorder. Hvis det derimod drejer sig om 15 meterklassen, har Jørgen forbedre sine egne rekorder, med omkring 30 km.

altOg nu Anders Møller Andersen er blevet nævnt, så har han sat ny hastigheds rekord i kategorien 300 km trekant, åben klasse. Den 3 . januar slettede han Ole Arndts 1 år gamle rekord på 148,66 km/t. Den nye rekord, der er sat i sydafrika, lyder på 151 Km/t.

Og som seneste rekord, har Birgitte Ørskov anmeldt endnu 2 rekorder, der er sat den 15. januar. Birgitte fløj en tur med 3 vendepunkter på 620 Km og der er derfor anmeldt rekorder i kategorien "Fri distance – 3 vendepunkter". Hun havde de korte tipper på flyet, så distancen tæller både i 15 meterklassen og den åbne klasse. I den åbne klasse, er distancen en forbedring af Birgittes 2 år gamle rekord på 613 km.

Rekorden i 15 Meterklassen er en forbedring af Birgittes egen rekord fra 1. januar. 

Der kan læses mere om Birgitte og Jørgens rekordjagt i Australien på dette link: Svæveflyvning i Australien

 

 

Relateret artikel:

Nye danske rekorder

Kommende begivenheder

26 apr
1. afdeling af SM, afvikles af PFG/ KF
Dato 26. april 2024 - 28. april 2024
27 apr
Spring Cup, Herning
27. april 2024 - 4. maj 2024
4 maj
NH SAMLING 2 ARNBORG
4. maj 2024 - 5. maj 2024
9 maj
DM ARNBORG + TRÆNING 5 DAGE FORINDEN
9. maj 2024 - 19. maj 2024
14 maj
ETU MØDE, ARNBORG
14. maj 2024 20:00