Dansk Svæveflyver Union kårer 4 nye Danmarksmestre.

Så blev det DMs sidste konkurrence dag. Vinden havde vendt sig igen så starten gik igen fra bane 09. Alle klasser skulle på  3 timers AAT i Herning-Holstebro området. Det blev en god dag; få udelandinger og opgaver der udløste 1000 point. Klokken 20,30 var man klar til at uddele pokaler og medalljesæt.

Klubklassen: Rasmus Ørskov vandt  3 dag i træk - Johnny Andresen ny Danmarksmester.

alt

Rasmus Ørskov tog sin 3.dagssejr i træk, ved at slå Ole Arndt, der efter  2 håbløse dage, atter havde fundet formen. Johnny Andresen tog 3.pladsen, hvilket definitivt sikrede piloten fra Vestjysk sit første DM. Thorsten Mauritsen, der var den eneste seriøse udfordrer til Johnny, gik ud på opgaven 32 sekunder før Johnny Andresen, men kom hjem 10 minutter senere. Det udløste en 17. plads. Og så smuttede Rasmus Ørskov ikke bare forbi Torben Simonsen, PFG, der blev nummer 7 på dagen. Men Rasmus gik også forbi Thorsten Mourtisen og dermed fik Rasmus Ørskov sølv. Thorsten formåede lige netop at blive nummer 3, ved at stå Torben Simonsen med 1 point.
Johnny Andresen var gennem konkurrencen den mest stabile pilot i feltet. Rasmus Ørskov og Ole Arndt dominerede i antallet af dagssejre. Johnny Andresen nappede en enkelt, men leverede derudover stabile resultater, hvor Ole et par gange var blandt de sidste i feltet og Rasmus en enkelt dag helt opgav at flyve opgaven.

Top 5 - klubklasse. 

1. YM Andresen Johnny Vestjysk Std. Cirrus 4200
2. 1F Ørskov Rasmus Herning LS 1 f 3903
3. L4 Mauritsen Thorsten MSF Std. Libelle 3858
4. LM Simonsen Torben PFG ASW 24 3857
5. LN Arndt Ole JAS ASW 20 3829

 

15-meter: Henrik Breidahl sikker Danmarksmester.

alt

15-meterklassen blev vundet aldeles overlegent og suverænt af Henrik Breidahl, ØSF. Henrik førte klassen fra  dag 1 og noterede sig for 4 dagssejre og 2 andenpladser og sluttede 696m point foran den nærmeste konkurrent. Også DMs  sidste dage endte med en dagssejr til Henrik. Dermed revancherede Breidahl sig for sidste års DM hvor han røg ud på den første dag. Det er Henriks fjerde DM-titel, heraf 3 i 15-meterklassen.

Mogens Hoelgaard, Herning, blev  nummer 2 på dagens flyvning og sikrede sig dermed definitivt den samlede 2.plads. Nummer 3 i den samlede stilling blev Stig Øye, PFG. Stig blev nummer 6 på dagens flyvning, men  havde en enkelt dagssejr samt 3 2.pladser. En rigtig skidt første dag med en udelanding og en placering som nummer 13 på dagen, kom dog til at hæmme Stig i kampen om topplaceringerne.

Sidste års sølvvinder, Thomas Vestergaard, Silkeborg , fik sin bedste dag ved dette års DM og blev nummer 3 på dagen. Thomas Vestergaard sluttede samlet som nummer 8. 

Top 5 - 15-meterklassen

1. 5A Breidahl Henrik ØSF Ventus 2 5118
2. MO Hoelgaard Mogens Herning Ventus 2cT 4422
3. KV Øye Stig PFG Ventus 2cT 4278
4. ZA Andersen Knud M. Herning Ventus 2 4143
5. EM Jensen Johnny Billund ASW 27 3763

 

18-meter: Arne Boye-Møller vinder sit nienede DM.

alt

Arne Boye-Møller, Herning, vandt også den sidste dag i 18-meterklassen. Dermed bragte Arne sit antal af dagssejre op på 5. Disse suppleredes af en 2.plads og en 3.plads og gør Arne Boye-Møller til en sikker vinder af DM, med 620 point ned til nummer 2. Det er Arne Boye-Møllers 9. DM heraf 5 i 18-meterklassen, som Arne har vundet de sidste 4 år.

Svend Andersen, Midtsjælland, blev nummer 2 på dagen og gjorde dermed et seriøst forsøg på at presse Peter Eriksen væk fra 2.pladsen. Hullet op til Peter Eriksen var dog for stort, så Svend Andersen endte som en samlet nummer 3. Peter Eriksen bevarede sin 2.plads gennem en placering som nummer 8.Jan B. Jørgensen, Midtsjælland, blev nummer 3 på dagen og sluttede som nummer 5.

Top 5 - 18-meterklassen: 

1. AB Boye-Møller Arne Herning Ventus 2cT 5741
2. PE Eriksen Peter ØSF ASG 29 5121
3. 2C Andersen Svend MSF ASG 29 5083
4. KS Sørensen Ulrik SG70 ASH 26E 4853
5. JB Jørgensen Jan MSF LS 8/18m 4845


2-sædet: Anders Møller Andersen og HC Henningsen dagsvinder - Tom Jørgensen vinder DM.

alt

Anders Møller Andersen og HC Henningsen , Aviator, tog deres anden dagssejr i klassen. Det var dog ikke nok til at komme på podiet, Henningsen og Andersen sluttede som nummer 4. Den forsvarende mester, Thomas Leander i DSvUs talentfly, sluttede som nummer 2 på dagen. Dermed sikrede Thomas Leander sig sølvmedaljen.
Poul Kim Larsen, Midtsjælland, sluttede som nummer 3 på dagen, hvilket også bliver hans samlede placering. Vinder af klassen blev Poul Kims klubkammerat; Tom Jørgensen. Tom der blev nummer 4 på dagen. Tom Sluttede 345 point foran talentflyet. Det er Tom Jørgensens andet Danmarksmesterskab. Titlen i 2-sædet supplerer et DM i 1989 vundet i standardklassen.

Top 5 - 2-sædet.

1. JT Jørgensen Tom MSF Arcus 4609
2. SA & Talenter T. Leander DSvU Duo Discus T 4264
3. MX Larsen Poul Kim MSF Duo Discus 3826
4. S & H.C.Henningsen AMA Aviator DG 1000/20m 3542
5. FE & M. Munkbøll H.K.Nielsen MSF Duo Discus T 3503

 

Læs mere om DM

  • DM 2012 - optakt
  • Svæverflyvere erobrer luften over Herning
  • DM-site: resultater og opgaver.
  • DM 2012: Så er vi igang.
  • DM 2012: 2.Flyvedag.
  • DM 2012: Hele DM-feltet udelandet.
  • Fjerde flyvedag til DM i svæveflyvning
  • Indslag i TV Midtvest
  • DM 2012: Fortsat tørtermik og korte distancer.
  • DM 2012: Så kom der speed på flyene.
  • DM 2012: 1000 point og en træls søbrise
  • DM 2012: Placeringerne er ved at være afgjort ..
  • Kommende begivenheder

    10 dec
    DaSK kantinen Arnborg
    Dato 10. december 2022
    14 jan
    Teoretisk instruktøruddannelse, Faglig Teori, Arnborg
    14. januar 2023 - 15. januar 2023
    24 jan
    ETU møde, Arnborg
    24. januar 2023 18:00
    28 jan
    Jannie Krogsdal
    28. januar 2023