Klubklassen ser ud til at være den mest spændingsfyldte inden sidste flyvedag.

 

 

DM i Arnborg er ved at nærme sig sin afslutning. Dagen i dag var den næstsidste konkurrencedag og i tre af klasserne ser det ud som om brikkerne er ved at falde på plads. Ikke desto mindre sker der dog stadigvæk noget nyt. Vejret har ændret sig og en ændring af vindretningen betød, at der kunne stilles op på bane 027, og dermed få afprøvet den startafvikling som man egentlig helst vil arbejde med. Ændringerne har også betydet, at opgaverne er blevet lagt længere ind i Jylland, så der ikke kun opereres på vestkysten. Til gengæld var opgaverne blevet markant kortere.

I går var 18-meter og 2-sædet på AATopgaver. I dag var turen så kommet til klubklassen og 15-meterklassen. Efter den efterhånden traditionelle udskydning af start og briefing på startstedet, blev der udleveret B-opgaver. Slæbeflyene kom i gang ved 14- tiden.

Klubklassen - Ny dagssejr til Rasmus Ørskov - Johnny Andresen overtager føringen.

 alt

Klubklassen ser umiddelbart ud til at være den klasse, hvor der er størst spænding. I går lykkedes det omsider at fjerne Ole Arndt fra 1. pladsen og i dag gik det Ole lige så dårligt, på den 2½ times AAT. Ole udelandede med en placering som nummer 17 og 263 point., og er dermed langt væk fra førstepladsen i klassen.

Rasmus Ørskov, Herning, tog sin anden dagssejr i træk og på andenpladsen kom en anden ung pilot, juniordanmarksmester; Mads Linaa, SG70. Nicolai Sten, MSF tog 3.pladsen. Mere interessant var det dog at Johnny Andresen, Vestjysk blev nummer 4, og da Thosten Mourtisen, MSF,  blev sat med 98 point og endte som nummer 12 på dagen, er Johnny ny mand i spidsen af klassen.

Danmarksmesterskabet skal nok placeres hos enten Thorsten eller Johnny, mens 3 mand kæmper om den 3. plads der lige nu tilhører Torben Simonsen ,PFG, der blev nummer 8 på dagens opgave.

Top 5 - Klubklasse

1. YM Andresen Johnny Vestjysk Std. Cirrus 3283
2. L4 Mauritsen Thorsten MSF Std. Libelle 3197
3. LM Simonsen Torben PFG ASW 24 2995
4. 21 Brændegaard Martin Fyn Std. Cirrus 2987
5. 1F Ørskov Rasmus Herning LS 1 f 2903

 

15-meterklassen: Dagsejr til Stig Øye - Henrik Breidahl bliver meget svær at nå.

alt

Også 15-meterklasssen var på en AAT. Den blev vundet af Stig Øye, PFG. Henrik Breidahl, ØSF, udbyggede sin føring ved at blive nummer 2, mens Mogens Hoelgaard, Herning, forsvarede sin samlede 2.plads ved at blive nummer 5. Nummer 3 på dagen blev Jonny Jensen, Billund, der efter et par dårlige førstedage nu har kæmpet sig op på en 6.plads i den samlede stilling.

Der skal ske rigtig mange mærkelige ting for at Henrik ikke skal vinde DM. Henrik fører med 670 point. Mogens Hoelgaard og Stig Øye kæmper om andenpladsen, Her er det Mogens der har en fordel på 53 point, men Stig slog altså Mogens med 98 point i dag.

Top 5 - 15-meterklasssen.

1. 5A Breidahl Henrik ØSF Ventus 2 4118
2. MO Hoelgaard Mogens Herning Ventus 2cT 3438
3. KV Øye Stig PFG Ventus 2cT 3385
4. ZA Andersen Knud M. Herning Ventus 2 3212
5. EK Frank Øjvind SG70 Ventus cT 2849

 

18-meter: Arne Boye-Møller øger føring med sin fjerde dagssejr

I går var der 1000 point til dagsvinderen i klassen, i dag var der ikke engang det halve i den 182 km lange hastighedsopgave. Arne Boye-Møller, Herning, demonstrerede endnu engang, at han agter at forsvare sit Danmarksmesterskab. Arne tog sin tredje dagssejr i træk.  Svend Andersen, MSF sørgede for at blive i top 3, ved at blive nummer 2 på dagen og Peter Eriksen tog 3.pladsen.

Arne har 351 points forspring til Peter, der igen er 193 pint foran Svend Andersen. Svend har et hul på 191 point ned til Ulrik Sørensen, så det ser ud til, at medaljerne er placeret inden sidste flyvedag.

Top 5 - 18-meter 

1. AB Boye-Møller Arne Herning Ventus 2cT 4741
2. PE Eriksen Peter ØSF ASG 29 4384
3. 2C Andersen Svend MSF ASG 29 4191
4. KS Sørensen Ulrik SG70 ASH 26E 4000
5. JB Jørgensen Jan MSF LS 8/18m 3958

 

2-Sædet: Tredobbelt triunf forl Midtsjælland.

alt

Poul Kim Larsen flyver rundt med et par unge knægte i en af MSFs duoer. I dag fik de deres første dagssejr, hvilket også konsoliderede deres samlede placering som nummer 3 i klassen. Nummer 2 på dagen blev det førende fly fra MSF, med Tom Jørgensen. Og Midtsjælland tog også 3.pladsen ved Henning Kjærgaard Nielsen og Michael  Munkbøll.

De 3 MSF-fly  gik ud på den 182 km lange hastighedsopgave relativt sent. Til gengæld gik de nærmest ud i formation, inden for 16 sekunder. De var de eneste 2-sædede der kom hjem uden at bruge motoren.

I den samlede stilling har Tom et forspring på 365 point til Thomas Leander i talentflyet. I dag havde Leander Thomas Grove med, mens Dennis Høj brugte dagen på at erhverve sølv-C og kvalificere sig til deltagelse i junior-DM. Talentflyet kom ind på en 4.plads og har 419 point ned til Poul Kim Larsen.

Top 5 - 2-sædet. 

1. JT Jørgensen Tom MSF Arcus 3771
2. SA & Talenter T. Leander DSvU Duo Discus T 3406
3. MX Larsen Poul Kim MSF Duo Discus 2987
4. FE & M. Munkbøll H.K.Nielsen MSF Duo Discus T 2727
5. HD Lundgren Helle Vejle Duo Discus 2672

  

Læs mere om DM

  • DM 2012 - optakt
  • Svæverflyvere erobrer luften over Herning
  • DM-site: resultater og opgaver.
  • DM 2012: Så er vi igang.
  • DM 2012: 2.Flyvedag.
  • DM 2012: Hele DM-feltet udelandet.
  • Fjerde flyvedag til DM i svæveflyvning
  • Indslag i TV Midtvest
  • DM 2012: Fortsat tørtermik og korte distancer.
  • DM 2012: Så kom der speed på flyene.
  • DM 2012: 1000 point og en træls søbrise .
  •  

    Kommende begivenheder

    10 dec
    DaSK kantinen Arnborg
    Dato 10. december 2022
    14 jan
    Teoretisk instruktøruddannelse, Faglig Teori, Arnborg
    14. januar 2023 - 15. januar 2023
    24 jan
    ETU møde, Arnborg
    24. januar 2023 18:00
    28 jan
    Jannie Krogsdal
    28. januar 2023