Invitation til SM 2. afdeling og Bøf Rally

Dansk Svæveflyver Union og Øst-Sjællands Flyveklub har hermed fornøjelsen af at indbyde til 2. afdeling af Sjællandsmesterskaberne 2017 og Bøf Rally, der afholdes den 25.-27. august 2017 på Kongsted Flyveplads.

Der flyves i Åben Klasse og Klubklasse. Klubklasse til og med DaeC handicap 102 og Åben Klasse handicap over 102. Klubklasse fly kan efter deltagers ønske flyttes til Åben Klasse. Opgavetyper vil være ”hastighed over lukket bane”.

Til dokumentation for flyvningerne anvendes udelukkende GPS-logger, og der vil blive anvendt vendepunkts-kataloget fra Termikligaen. Der flyves efter modificerede SUN-AIR CUP-regler (med 50 km og 2 timer for 1000 point).


Det er dejligt at flyve

Har man FLARM installeret, opfordres man til at holde den tændt, både af hensyn til sikkerheden, men også så andre kan følge konkurrencen på nettet via live.glidernet.org.

Resultaterne bliver publiceret på http://www.soaringspot.com og IGC-filer skal fremsendes til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Der afholdes orienterende briefing med praktiske forhold, organisering, vejr, start- og ankomstprocedurer mm. kl. 09:30. Der er opgavebriefing på et nærmere angivet senere tidspunkt, dog senest ½ time før første start. Der vil være mulighed for både spilstart og flyslæb til aktuelle priser.

Der arrangeres fællesspisning fredag og lørdag aften til rimelige priser (tilmelding nødvendig), og det er muligt at overnatte på flyvepladsen i campingvogn eller telt.

Tilmelding foregår pr. mail på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med angivelse af navn på pilot(er), klub og fly (registrering/konkurrencenummer) - og om du ønsker at deltage i fællesspisningerne.

Deltagergebyr er 200 kr. pr. fly, der betales ved konkurrencens start - helst via MobilePay.

Deltagelse er også mulig for piloter fra klubber udenfor Sjælland og øerne.

Opgaverne vil blive lavet således, at alle kan deltage. Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at blive slæbt lidt væk fra pladsen. Det er derfor absolut en fordel at have flyslæbstilladelse.

Vi ser frem til godt flyvevejr, spændende konkurrence og hyggeligt samvær.

Dansk Svæveflyver Union og Øst-Sjællands Flyveklub

Kommende begivenheder

26 apr
1. afdeling af SM, afvikles af PFG/ KF
Dato 26. april 2024 - 28. april 2024
27 apr
Spring Cup, Herning
27. april 2024 - 4. maj 2024
4 maj
NH SAMLING 2 ARNBORG
4. maj 2024 - 5. maj 2024
9 maj
DM ARNBORG + TRÆNING 5 DAGE FORINDEN
9. maj 2024 - 19. maj 2024
14 maj
ETU MØDE, ARNBORG
14. maj 2024 20:00